Når nu vores børn var rejst hjemmefra og der ikke mere kom nogen fra skole sådan midt på eftermiddagen, og Søren og jeg havde fuldtidsjobs, så kunne sådan en hundedag blive temmelig lang og ensom, så vi besluttede at anskaffe en hund mere.

Efter lidt kiggen rundt faldt valget på den kække og livsglade islandske fårehund.

Det var ikke så helt ligetil at finde en hvalp, - vi havde sågar kontakt til Finland, men der mislykkedes parringen.

Endelig var vi så heldige at kunne få en tævehvalp fra Kennel Litgeisli, Erna Lehman.

Hvalpen kom i stambogen til at hedde Litgeisli Blesa men bliver til daglig kaldt Alma.
Almas far hedder Gjósku Ari Tryggur. Han er en flot grå hanhund med en yderst maskulin og rolig udstråling.

Almas mor hedder Halgrim Björt, og det er efter hende, Alma har arvet sit enestående kærlige og modige væsen og sine smukke øjne.

Alma er drægtig nu, - skal føde om en uge, og som far til hvalpene har vi valgt Gladur Eifi fra Odense, som er en virkelig køn, harmonisk og rolig hanhund med en imponerende tyk rød pels.

Når Alma ikke er drægtig og slæber rundt på en tung hvalpemave, er hun altid fremme i skoene og med på den værste.
Hun holder styr på alt, hvad der sker her på stedet.
Hun havde ikke boet her mange dage, før hun gøede ad æslerne, der legede, mens hun så op på os som for at spørge: “Må de godt det?” Og ja, det måtte de jo godt, og så behøvede hun ikke at gø mere ad det.

Alma er modig, - hun tør stort set alt, hvad vi beder hende om, - og hun virker som om, hun synes, at det er sjovt med skøre udfordringer. Hun klatrer let op ovenpå flere lag bigballer, op ad stiger, trapper, får køreture i trillebør, balancerer på ryggen af en hest og kaster sig frygtløst i såvel åen som i Vesterhavet.

Det er også Alma, der troligt bider pinde over, som børnebørnene kommer med, bliver klappet og aet i timevis og kommer hver gang, de kalder, - og det er Alma, der med et tilfreds suk, lægger sig tilrette i en tilbudt arm og tager sig en god lur eller kommer og lægger sit hoved på ens knæ og kigger på en med øjne, der siger: “Du og jeg.”

Hun er den trofaste ven, - altid med på sjov, altid glad og venlig over for alle, - samt den, der er daglig leder i dyreflokken herhjemme, - ikke mindst overfor Odda, som er den næste islandske fårehund, vi anskaffede.